Så jeg kastede mig ud i det!

Jeg gjorde ikke de store forberedelser, men gik simpelthen i gang. På med træningstøjet og et par kondisko og så afsted. Men ak! Jeg prustede og stønnede, fik ondt i halsen, hostede som besat og følte bestemt ikke, at det var noget, som på nogen måde var godt for hverken min krop eller mit helbred.
Uanset hvor meget jeg forsøgte at fokusere på vejrtrækningen, gav det ikke noget resultat. Jeg kunne ikke løbe i ret lang tid ad gangen, og frustrationen meldte sig naturligvis hurtigt. Og derfra var der ikke langt til at bekræfte mig selv i, at jeg ikke var nogen løber - og heller ikke kunne blive det.

Derefter blev forestillingerne om at komme til at løbe med god samvittighed lagt på hylden, for nu havde jeg jo gjort forsøget. Jeg havde endda gjort det ad flere omgange, men hver gang med samme dårlige og nedslående resultat.

Der skulle herefter gå adskillige år, før jeg igen blev presset til at tænke på løb som en mulig træningsform.

Med megen rejseaktivitet og deraf følgende meget lidt tid derhjemme, blev det utrolig svært at få gennemført nogen form for træning. Jeg havde i efterhånden en del år jævnligt gået til træning i et fitness-center, hvor jeg holdt af at gå på hold som pump, mave-balle-lår og boldtræning, og selv om jeg fra tid til anden havde ”udfald” på grund af travlhed på jobbet, var jeg altid vendt tilbage.

Men efterhånden blev situationen uholdbar. Det blev svært at få trænet, selv om jeg tog træningstøjet med på rejserne. Jeg oplevede ofte, når der på hotellets hjemmeside stod anført, at de havde et træningsrum, så betød det ikke nødvendigvis, at maskinerne fungerede. Mange gange var de få maskiner, der var der, defekte og gamle, og tilstedeværelsen af et fitness-rum kunne også bare betyde, at der stod en enkelt cykel eller et defekt løbebånd.

Så selv om mine intentioner var nok så gode, fik jeg simpelthen ikke trænet, som jeg gerne ville, hvilket naturligt nok førte til en vis irritation. Jeg begyndte derfor at overveje alternativer og fandt ud af, at der var én træningsform, som jeg kunne udføre, uanset hvor jeg befandt mig, og hvilket hotel jeg boede på: Løb!

Det var noget af en overvindelse, da jeg troppede op i sportsbutikken for at få testet min løbestil, inden jeg investerede i et par løbesko. Jeg havde nemlig besluttet mig for, at jeg i første omgang udelukkende ville investere i et par sko, så jeg ikke ville komme til at ærgre mig over en for stor investering, hvis det – som jeg frygtede – ville ende med fiasko endnu engang. Men da jeg vidste, at løbeskoene var det vigtigste af hele udstyret, ville jeg gerne starte rigtigt ud på den front.

Uheldigvis var der andre i forretningen på det tidspunkt, hvor jeg skulle træde op på løbebåndet for prustende, hårdt stampende og bestemt ikke specielt elegant at skulle have fundet ud af, hvilken slags sko jeg skulle have. Hårdt kæmpende og derfor uden blik for de omkringværende kunder, som jeg var overbevist om, alle kunne have løbet flere marathonløb uden problemer, stoppede pinslerne, og jeg kunne fortrække med et par fornuftige løbesko.

Jeg var så heldig, at jeg kunne trække på en venindes entusiasme og store kærlighed for løb, og hun anbefalede mig et løbeprogram. Derefter var det blot at holde sig til det og tage det stille og roligt.

Jeg kastede mig således ud i et syv ugers program, som jeg dog fik strakt noget længere. Hvis jeg havde nogle uger, hvor jeg ikke fik løbet det antal gange, som det foreskrev, løb jeg det samme program i flere uger ad gangen, indtil jeg følte, jeg kunne gå videre. Nogle gange forlængede jeg også programmet, fordi jeg mentalt ikke var klar til at fortsætte med en ny uges udfordringer. Det viste sig være noget af en mental overvindelse at gå fra tre minutters intervaller til fem minutter.

På denne for nogen måske ret langsommelige måde lykkedes det mig at komme igang – og oven i købet med en overraskende positiv oplevelse til følge. Jeg kunne tage programmet i mit eget tempo og gå videre i programmet, når jeg følte mig klar til det.

Efter et stykke tid købte jeg et pulsur, så jeg kunne holde øje med vejrtrækningen, og lidt efter lidt gav jeg mig selv lov til at købe lidt rigtigt løbetøj. Jeg måtte indrømme, at der var meget stor forskel på at løbe i mit eget træningstøj og i tøj, som decideret er lavet med løb for øje. Jeg fortryder dog ikke, at jeg skubbede indkøbene til et senere tidspunkt. På den måde kunne jeg belønne mig for mine anstrengelser, og jeg var i starten ikke belastet med dårlig samvittighed over at have smidt for mange penge efter løbeudstyr uden at bruge det tilstrækkeligt ofte, hvis det havde vist sig at være tilfældet.

Det var fantastisk dejligt at kunne træne udenfor og få frisk luft. Desværre er det dog sådan, at man uvægerligt vil møde andre mennesker på sin vej, hvilket jeg bestemt ikke holdt specielt meget af. Jeg var overbevist om, at de på lang afstand kunne se mine manglende løbekompetencer, kluntede løbestil, store bagdel eller krampagtige vejrtrækning, hvilket nok er temmelig meget dækkende for min egen opfattelse i begyndelsen.

Heldigvis fik jeg de mange overvejelser skubbet i baggrunden, og jeg kunne ofte slutte min tur af med et smil på læben og konstateringen ”det gik rigtig godt,” når jeg kom hjem.

For mig var det grænseoverskridende at gå igang med at løbe, men efter ganske kort tid måtte jeg overstadigt konstatere, at der var gevinst og succesoplevelse på flere fronter:

• Jeg fandt ud af, at jeg faktisk godt kunne løbe
• Jeg fik frisk luft
• Jeg overvandt min rædsel for at skulle løbe ude blandt andre mennesker

I dag løber jeg flere gange om ugen, og jeg nyder det! Specielt fordi jeg stadig har fornemmelsen af, at jeg overvinder mig selv. Løbeturene kombinerer jeg med styrketræning i det lokale fitness center, og jeg husker at tage løbetøjet med, når jeg rejser. Jeg er også kommet så langt, at jeg har overskud til at være opmærksom på, hvordan jeg løber. Sænker jeg skuldrene? Lader jeg være med at knytte hænderne? Hvordan placerer jeg bedst mine arme?

Det har været en hård tørn, men jeg må indrømme, at de positive oplevelser har været flest, og jeg kan kun anbefale at komme igang. Jo før jo bedre!

God fornøjelse.

Beretning - løbe