Athens hær, som var talmæssigt underlegen, fik fordrevet perserne i hårde kampe. Til at overbringe de gode nyheder til magthaverne i Athen, blev Phidippedes udvalgt som budbringer. Sagnet fortæller, at Phidippedes døde af udmattelse lige efter udført arbejde, hvor han sagde – ”vi sejrede”. Han havde løbet de ca. 40 kilometer fra Marathon til Athen.
Med baggrund i denne historie var marathonløbets distance på 40 kilometer fra Marathon til Athen på listen over sportsgrene i de første Olympiske Lege.
I 1908 blev de Olympiske Lege afholdt i London, hvor Dronning Alexandra af Storbritannien ønskedem, at løbet startede fra Windsor Castle. Det betød, at løbet i stedet for 40 kilometer blev på 42,195 meter, og det har været den internationale distance siden 1921.

42,195 meter kræver en meget god forberedelse, hvor et løbeprogram er en nødvendighed. Men inden træningen begyndes, skal du kigge i kalenderen. Det kan nemlig tage mellem 25 og 35 uger at blive klar til at løbe en marathon-distance, som netop kræver, at du topper på det helt rigtige tidspunkt.
Forberedelsen til et marathonløb er fysisk hårdt og bør suppleres med korrekt kost i hele perioden. Som langdistanceløber er det vigtigt at kende til forbrænding, som har meget stor betydning for præstationen. De fleste vil opleve fedtforbrænding på den sidste del af løbet, hvor ydeevnen bliver mindre.
Væskebalancen skal hele tiden være i orden. Det kræver indtagelse af vand/sportsdrik under løbetræningen. Musklerne skal have brændstof i form af sukker (glykogen). Spiser du varieret kost i hverdagen, skulle dit vitaminbehov være dækket. Dog kan det være fornuftigt med et tilskud af magnesium, der kan virke forbyggende mod kramper. Husk, at for eksempel kaffe hæmmer kroppens mulighed for optagelse af magnesium.

Når man løber meget lange løb, vil muligheden for krampe altid være til stede. Forberedelserne til et marathonløb kan med fordel planlægges, således at de to uger op til løbet udelukkende vil bestå af korte ture på 30 til 40 minutters varighed.
Det er nærlæggende at give løbeskoene skylden for krampe, og det kan også godt være tilfældet. Bruger du konkurrencesko, som vejer mindre end normale løbesko, skal disse sko også indgå i den daglige træning. Tilvænningen skal give dig et optimalt løb, da konkurrencesko ikke støtter så meget, som et par normale løbesko gør. Prøv eventuelt at lægge en kile i hælen, så foden kommer højere op. Måske udebliver kramperne! – Men prøv dig frem......

At løbe et marathonløb er en voldsom belastning for kroppen, som har stort behov for at restituere sig bagefter. Derfor kan man heller ikke løbe denne distance hver uge.

Marathon - løbeprogram